Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Forældrebestyrelsen

I Børnehuset Troldehaven har vi en aktiv forældrebestyrelse. Forældrebestyrelsen er involveret i vigtige beslutninger på centrale områder, der har betydning for kvaliteten af jeres dagtilbud. Forældrebestyrelsen inddrages i udarbejdelse af, opfølgning på og evaluering af den pædagogiske læreplan.

Alle børn skal have mulighed for at klare sig godt i livet. Derfor er det vigtigt, at forældresamarbejdet ikke begrænser sig til sociale arrangementer, men også handler om at fremme barnets trivsel, dannelse, udvikling og læring på tværs af dagtilbud og hjem. 

Forældrebestyrelsen bliver valgt på det årlige forældremøde i september og der bliver afholdt minimum 4 bestyrelsesmøder om året.